Kosmetisk behandling med indsprøjtning af vævsfyldere (fillers)

Opdateret: 2. apr. 2020

Hvad er vævsfyldere?

Vævsfyldere, som ofte også kaldes for 'fillers', er en gel, som indsprøjtes i små mængder i vævet for at skabe fylde. Man kan udjævne rynker og furer med fillers, og en let forøgelse af fylden i anisgtet, får ofte et ansigtet til at se lidt blidere og mildere ud. Fillers kan give en midlertidig, længerevarende eller permanent fylde afhængigt af, hvilket produkt der bliver anvendt.


Hvad bruger man vævsfyldere til?

Med alderen mister man fylde i ansigtet på grund af knogletab og fedttab . Det kan erstattes af vævsfyldere, som giver volumen.

En volumenforøgelse på kindbenene med vævsfyldere kan være med til at ændre proportionerne i ansigtet og give ansigtet et løft. Vævsfyldere kan sprøjtes ind i hulrummet under øjnene, hvorefter man ser mindre træt ud. Når læberne fyldes let, giver det et mere feminint udtryk.

Rynkerne og furer kan generelt udjævnes med vævsfyldere. Efter man har fået behandling med vævsfyldere, får man ofte et lidt rundere, blidere og mildere udtryk i ansigtet. Det er en kunstart at indsprøjte vævsfyldere, så det ser flot og naturligt ud. Det kræver grundig viden om ansigtets opbygning og funktionelle anatomi. Behandleren skal kunne se tredimensionelt og have grundig viden om de forskellige indsprøjtningsteknikker samt være rutineret i at foretage behandlingen.


Hvilke typer vævsfyldere findes der?